Hvorfor viser Gud sig ikke bare for os?
Tro og viden
Det er måske værd først at overveje om du virkelig vil have Gud viser sig for dig? Hvis vi antager Gud findes og det er ham der har skabt ALT, så vil hans nærvær være noget af en overvældende oplevelse. Hvis Gud viste sig og du blev fuldstændig overbevist om hans eksistens, så er der ikke længere mulighed for at tage stilling. Hvad er der at tro på? Hvilket valg er der at tage? Som C.S. Lewis beskriver "Når forfatteren går op på scenen, er stykket forbi."
Stillingtagen
Folk påstår ofte at hvis Gud bare ville vise sig for dem ville de tro. Spørgsmålet er om det virkelig ville gøre en forskel, hvis Gud viste sig for os og vi blev overbevist om hans eksistens? Hvis skyerne skiltes og en høj røst kom ned fra Himlen, der kunne høres over hele verden på alle sprog "Jeg er Gud og I må hellere tag jer sammen", ville folk ikke bare sidde i endeløse ekspert-paneler og talkshows og prøve at fortolke det?
Tro - ikke bevis
I Bibelen fortælles der om mennesker der så Jesus helbrede og gøre store mirakler, alligevel var de stadig skeptiske. Vi har det med at finde undskyldninger eller bortforklare: "Var det ikke bare en drøm", "Det var nok tilfældigt", "Jeg må have set forkert", "Det vil jeg undersøge...senere" Jeg tror på at Gud har vist sig gennem Jesus og at personer i dag oplever Gud på forskellige måder. Hvis man søger Gud med et åbent hjerte kan man opleve ham. Nogle oplever at Gud taler til dem i en drøm, nogle gennem andre mennesker, gennem tanker, gennem helbredelse mm. Men troen på Guds eksistens er et trosspørgsmål. Man kan blive overbevist om Guds eksistens gennem tro, men ikke gennem bevis. Det er derfor kristendommen er en tro.
"Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror." Johannes evangeliet 20,29.
"Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren." Jeremias bog 29,13
"Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror." Johannes evangeliet 20,29.
"Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren." Jeremias bog 29,13